0

Bilkiggeri

Vi er igang med at kigge på biler. I flertal, ja.

Ikke at vi skal have mere end én bil, men vi kigger simpelthen alt igennem. Prøver alt som måske kunne være noget. Ærgrer os over at de er så skidedyre alle dem, vi allerhelst vil have.

Jeg vil gerne have stort bagagerum og helst med sædevarme og tagbøjler. Nørden vil gerne have noget der er sikkert, stort nok til at hans ethundrede-og-nogle-af-halvfems centimeter kan sidde behageligt, og selvfølgelig er lækkert at køre i. Vi vil begge have noget der ikke koster for meget. Hobbitten synes helst, den skal være blå. Alle lige gode krav, hvis du spørger mig. Well… næsten alle, i hvert fald.

Jeg er ved at være kommet mig over “ihh hvor er det spændende at prøve nye biler!”-stadiet, og keder mig egentlig mest – men jeg sidder selvfølgelig også bare på passager- eller bagsædet og piller ved sædevarmen og radioen, for jeg har endnu intet kørekort…

Vi har kigget på alt fra en Skoda Citigo, henover Fiat, Toyota, Citroën og Peugeot til en Ford B-max, og vi mangler stadig en masse… wish me luck!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *